Russland utvikler drone-montert ‘Venn eller Fiende’-system

Russlands RPC Pulsar har utviklet et drone-montert identifikasjons-, venn eller fiende (IFF)-system for å unngå skader fra egen side.

Den miniatyriserte transponderen kan identifisere en drone i en høyde av 5 kilometer og innenfor en rekkevidde på 100 kilometer, ifølge morselskapet Rostec.

Systemet har bestått nødvendige tester og er klart for masseproduksjon, rapporterte Topwar, med henvisning til Rostec.

I Ukraina
Systemets evne til å skille en vennlig drone fra en fiendtlig en forventes å øke Russlands droneeffektivitet i krigen i Ukraina, hvor det er omfattende bruk av droner.

Systemets lette vekt – 150 gram – og lave strømforbruk på 100 millivolt, forbedrer dets egnethet for krigsbruk.

Dessuten er kompatibiliteten med den sovjetiske Parol IFF-systemet – brukt på mange russiske plattformer – en ekstra fordel.

“Droner brukes nå bredt på slagmarken, hvor de fungerer som ildobservatører og som midler for overvåking og ildkraft,” sa RPC Pulsars administrerende direktør Sergey Borovoy.

“Imidlertid brukes de samme modellene ofte av begge parter i konflikten, og dette hindrer deres visuelle identifikasjon. Slike identifikatorer vil bidra til å skille vennlige droner fra fiendtlige.”

Rumenske myndigheter kaller inn russiske ambassadører etter dronehendelse

Romania opplever påvirkning på sitt luftrom som følge av en “ny uaktsom atferd”, etter at et nedskutt drone traff territoriet til en NATO-medlemsstat under angrep mot Ukraina, ifølge myndighetene torsdag.

Siden landet trakk seg ut av en kornavtale denne sommeren, som hadde som formål å beskytte korneksport gjennom Svartehavet, har Moskva gjentatte ganger angrepet havner sør i Ukraina, inkludert områder ved grensen til Romania.

Et 1,5 meter dypt krater ble funnet i et ubebygd område nær byen Grindu i Tulcea fylke, som vender mot den ukrainske havnen Reni over Donau-elven, ifølge forsvarsdepartementet.

Krateret er resultatet av en “uavhengig styrt drone som krasjet og gikk tapt for å angripe infrastrukturen til ukrainske havner,” sier departementet. Den russiske ambassadøren vil bli innkalt for å forklare denne “nye krenkelsen av Romanias luftrom,” ifølge utenriksdepartementet.

Det fordømmer Moskvas “gjentatte angrep” og sier at konsultasjoner med NATO-allierte om “utviklingen av situasjonen ved Romania-Ukraina-grensen” er i gang.

NATO sier det ikke er tegn på at “Russland bevisst har angrepet allierte.”

Men det fordømmer sterkt “Russlands angrep mot Ukraina og infrastrukturen for sivile langs Donau.”

F-16 og Eurofighter-jagerfly er også utplassert for å overvåke luftrommet.

I september og oktober ble dronerester funnet nær grensen mellom Romania og Ukraina, men tjenestemenn understreker at landet ikke er ment å være et mål.

Derfor har tiltak blitt tatt for å beskytte innbyggere nær Ukraina-grensen, inkludert byggingen av luftvernshvelv i landsbyen Plopu i østlige Romania.

Ukraina sa torsdag at luftforsvarssystemet deres ødela over 40 iranskdesignede droner sendt av den russiske hæren for å angripe byen Odesa i sør.
Denne teksten er hentet fra følgende artikkel Romania to Summon Russian Envoy Over Drone Crash

Verdens første dronekrig foregår i Ukraina.

Der foregår meget skyldafvisning omkring den mislykkede ukrainske militæroffensiv. Men mærkeligt nok er der næsten ingen diskussion om dens virkelige årsager, som er den stejle læringskurve for den russiske hær og den militære teknologirevolution, der sker lige nu på begge sider.

Den russisk-ukrainske krig begyndte som en klassisk artillerikrig. Nu udvikler den sig hurtigt til en dronekrig.

Dronerne er allestedsnærværende. De ødelægger alt. Små FPV (first-person view) droner, eller “seeds” på slagmarksslang, jager allerede enkeltsoldater. Den russiske offensiv i Avdiivka er et blodbad, og 70 procent af den russiske panser er blevet ødelagt af droner (resten af miner). Og Ukraine har færre droner end Rusland.

Der er allerede drone-sværme, der styres til slagmarken som en enhed og derefter rettes individuelt; droner ødelægger minefejlkastere, hvilket gør minefelter uoverstigelige. Men snart vil de også uskadeliggøre miner.

En 155 mm skal koster det amerikanske hær 3.000 dollars, og den kan ikke ændre kurs. En FPV “seed” koster 300 til 400 dollars og kan manøvrere. Dens nyttelast er meget mindre, højst seks pund, men hvad nu hvis det er en kumulativ ladning, der rammer en tank bagfra? Russiske tanke er særligt sårbare på denne måde. De har tykt frontpanser, med ammunition opbevaret bag i tårnet. En FPV kan flyve over og hakke ved overgangen mellem tårnet og hovedkroppen. Hvad der sker derefter, er ret spektakulært.

En anden mulighed er at beskadige en bane. Så bliver tanken forladt, og om natten vil en dyr 50.000 dollars “bomber” kvadrokopter totalødelægge den med en 3D-printet bombe. “Bomberen” er støjende og langsom i forhold til en lynhurtig FPV, der flyver med 120 km/t, men dens nyttelast er 40 pund. Så den flyver om natten.

Der er ikke meget chance for, at en kanon vil ramme en fremrykkende tank. Der er en 30 procents chance for, at en dygtig droneoperatør – en “dronedriver” nu – vil ramme en tank med en FPV. En drone vil sommetider have fordel over en Javelin-anti-tankmissil også. En Javelin kræver synsvidde, men med dronen flyver du bare, indtil du ser målet.

I begyndelsen af krigen var M777-haubitzen et spilskifter for den ukrainske hær. Nu, øjeblikket den affyrer en skal, vil en modbatteri radar angive dens placering, og en russisk Lancet UAV drone, der svæver i nærheden, kan tage den ud.

En Paladin, i modsætning til en M777, er en selvkørende haubits, der hurtigt kan skride ud efter affyringen, men den kører på bane. Den kan ikke komme langt. Og en Lancet, i modsætning til en Excalibur, kan kigge omkring sig.

Den svenske Archer er meget bedre. Den har hjul i stedet for bane, og en fler-raket samtidig påvirkningstilstand, hvilket betyder, at den sender flere missiler i hurtig rækkefølge på forskellige baner, så de vil ramme samme sted samtidig. Den gør sig usynlig, mens missilerne stadig er i luften. I denne nye krig har hjul total fordel over bane.

Stilstanden er direkte resultat af drone-revolutionen. Infanteri, der avancerer i masse, bliver stadig ramt af skal. Men dette ændrer sig også: små grupper af soldater bliver mere og mere jaget af FPV “seeds”.

Dronerevolutionen startede af desperation og mangel på skal, med ukrainske frivillige, der betjente billige “ægteskabsdroner”. Den 23. februar 2022 var de civile fotografer, der filmede bryllupper. Næste aften koordinerede de bombardementer med hjælp fra deres private droner. Inden for uger monterede de granater og byggede hjemmelavede udløsningsmekanismer.

Droner blev bygget i garager over hele Ukraine. Der er over 200 varianter af dem, bygget med billige kinesiske samledele, køer, der venter i kø for de populære. Den russiske hær lå i starten bagud, men nu udvider Putin fuldt ud sine samleevner, mens ukrainerne stadig spiller amatører.

“Droner var 10:1 sidste år i Bakhmut, med fordel på vores side, nu er det 1:5, fordelen til russerne,” sagde Yuri Lytsenko, 58. En tidligere politisk fange og tidligere generaladvokat for Ukraine, han meldte sig frivilligt den første dag af krigen, kort efter en vellykket kræftbehandling, og tilbragte måneder i skyttegravene i Bakhmut og betjente droner fra frontlinjen.

Begge sider kjøper fortsatt monteringsdeler fra Kina, men Kina selger mest til Putin. Ingenting grovt her. Det er ingen forbud mot å selge til Ukraina. Det er bare det at de russiske kjøperne sitter rett ved den kinesiske fabrikken og kjøper avlingen i stort omfang. I fjor ville man satse på at den ukrainske desperasjonen ville overgå den forsteinede russiske statsmaskinen, som er ute av stand til raske beslutninger. Akkurat nå er det imidlertid statsmaskinen – som har vist seg å være verken forsteinet eller dum – som overgår det beleirede Ukraina.

Den største flaskehalsen akkurat nå er produksjonshastigheten, og den øker eksponentielt, med kinesiske fabrikker som produserer monteringsdeler. Gamle slagmarker var dekket av summende fluer; snart vil de være dekket av summende droner. En annen flaskehals er at dronen styres av en menneskelig sjåfør og kan lett falle for elektroniske mottiltak. Konsekvensene er åpenbare. Neste skritt er opprettelsen av en AI-dronning som vil velge målet helt av seg selv, og vil dermed være upåvirket av elektroniske mottiltak og ikke kreve ekstra mannskap.

Med den forbløffende hastigheten denne revolusjonen skjer, vedder jeg på at vi vil se en AI-dronning ta ut en tank på de ukrainske steppene før vi ser en fullstendig selvkjørende Tesla på gatene i Los Angeles. Hvis dronen rotet til og tar ut feil mål, vil ingen saksøke.

css.php
Driftes av Bloggnorge.com | Laget av Hjemmesideleverandøren
Denne bloggen er underlagt Lov om opphavsrett til åndsverk. Det betyr at du ikke kan kopiere tekst, bilder eller annet innhold uten tillatelse fra bloggeren. Forfatter er selv ansvarlig for innhold.
Personvern og cookies | Tekniske spørsmål rettes til post[att]lykkemedia.[dått]no.